Forfatter Lykke Lindbo fortæller om sin motivation og bevæggrund for at skrive en fantasy-serie for børn.
Har du nogensinde haft lyst til at skrive en bog? Bare sådan for sjov; for dig selv og dine børn? En fortælling, som de kan læse og tage ind til hjertet og give videre?
En historie, som bringer dem tæt sammen den dag, de skal kigge tilbage og mindes? Et eventyr, som får smilet frem på læben i stedet for tåren i øjet.
Det havde jeg. Og efter mange år lå lysten og ideen til bogen stadig og ulmede. Men med et lille skub tog jeg mig sammen. Dét der for mig, som alenemor til tre med fast fuldtidsjob og dagligdagens stress og jag, så helt umuligt ud blev gjort muligt. Jeg skrev en bog – Fanny Fairychild og det magiske spejl.
(Læs min historie om, hvordan jeg nåede mit umulige på LinkedIn)
Efter første bog i serien fulgte bog nummer to, Fanny Fairychild og Odins øje – og snart udkommer den sidste bog i trilogien om den lille pige, Fanny, som har mistet sin mor da hun var fire år gammel – og i en alder af næsten 11 år finder ud af, at hun er alf af hjertet.
Fanny Fairychild og bogens univers er blevet til ud fra egne minder. Som pige på landet med det ene ben i søen og det andet i skoven over marken, var min verden et eventyr af oplevelser.
Her, et halvt århundrede senere, er mine barndoms erindringer, fantasier og drømme aldrig forsvundet. Jeg har i bogen forsøgt at gengive nogle af de ting, jeg som barn drømte om og som mange andre børn drømmer om, tænker på, er bange for eller kan glæde sig over.
De fleste børn drømmer for eksempel, at de kan flyve. Eller trylle. Eller måske drømmer de bare, at de kan forsvinde væk i en helt anden verden, hvor alt er muligt!
En magisk barndom
Min egen virkelighedsflugt bestod af en fortryllet selvopdigtet verden; Der boede alfer ved søen, trolde i skoven og vi havde nisser på loftet.
Ligesom Fanny havde jeg mit eget sted i den lokale skov, hvor jeg tegnede og skrev dagbøger. Der stod også mit store yndlingstræ – min bedste ven – som altid lige fik et kram med på vejen.
Da jeg var barn sov jeg i telt i regnvejr og lå og lyttede til de sprøde dryp på teltdugen. Hvis jeg rørte ved den blev alting gennemblødt.
Jeg løb på bare tæer i det våde græs, når regnen stod ned i tykke stråler, og løb rundt på marken efter lynene på himlen når det bulrede og bragede foroven.
Søens vand var også varmere, når det regnede. Og ved Sankt Hans roede jeg langs kysten og nød de store bål og fyrværkeriet over vandet.
(Læs om min magiske barndom i Frederiksborg Amts Avis.)
Den nordiske mytologi
Mange forfattere har i årenes løb taget udgangspunkt i den nordiske mytologis verden. Og gennem min research på alfer til historien om Fanny Fairychild, lå det helt naturligt, at Fannys univers foregår i Godheim og de ni verdener.
For at forstå Fannys liv, hendes sorg over at miste sin mor og hvordan, hun gennem forløbet vokser og gror – er fortællingen delt op i en parallel-verden.
Fanny, hendes far og familie bor i Midgård. Her er Fanny en ganske almindelig pige uden mange venner. En pige, som lever i sin egen lille verden, hvor hun forsøger at bearbejde sin sorg over at have mistet sin mor og hvor hun lever mest i ensomhed.
Men da Fanny træder ind i Godheim gennem Mimers Brønd og forvandles til en lille alf, forvandles hun også som person.
I Godheim udvikler Fanny nye evner og en stærkere tro på sig selv. Hun opdager en indre styrke, som hun ikke har haft i Midgård – og meget vigtigt, hun får venner og træder ud af sin ensomhed.
Serien om Fanny Fairychild er fantasy – et eventyr – og det er helt bevidst, at der er tab og sorg i fortællingen – men også, at det forvandles til håb og til sidst har en lykkelig slutning, som ligger langt fra virkeligheden.
Jeg ønsker at mine børn, dine børn – ja, at vi alle sammen uanset alder, bliver ved med at drømme, og lader fantasien rase uanset, hvor gamle vi er. Og at vi kæmper, uanset hvor umuligt det hele ser ud.
Drøm, lev og elsk
Mine piger skal altid stole på, at de kan opnå de ting, de virkelig vil. Og med hjertet skal de huske altid at bevare kærligheden til sig selv og alt omkring dem – og elske mest muligt.
Den kærlighed vi giver videre til vores børn, gror i dem og lægger kim til den kærlighed, de formår at give videre til deres.
Mange eventyrlige hilsner
Forfatter Lykke Lindbo
